(Opdat.) Fredagens rygtebørs: Real Madrid afviser stort Liverpool-bud på supertalent
Foto: David Ramos/Getty Images
Rygter

(Opdat.) Fredagens rygtebørs: Real Madrid afviser stort Liverpool-bud på supertalent

Tipsbladet.dk leverer hver dag et overblik over dagens rygter.

Ivan Perisic fra Inter til Arsenal eller Chelsea
Note
: Han gør det godt i Italien, og de to London-klubber kæmper om kroatens underskrift. Det glæder midtbanespilleren, som har store ambitioner om et skifte til Premier League. 
Kilde: Goal
Sandsynlighed: Middel

Marquinhos fra PSG til Manchester United
Note: Manchester United ønsker eftersigende at hente den brasilianske forsvarsspiller til England til sommer, hvor de er villige til at betale 520 millioner kroner for ham. PSG er dog ikke så medgørlige, og vil afvise buddet, om det så lyder på 750 millioner.
Kilde: Goal
Sandsynlighed: Under middel

Marcos Asensio fra Real Madrid til Liverpool
Note
: Angiveligt har Liverpool stor interesse i det store spanske stortalent, og Real Madrid skal have afvist et bud på 450 millioner kroner for den 21-årige offensiv-spiller, der har fået et fint gennembrud i denne sæson og scorede i Champions League-kvartfinalen mod Bayern München i tirsdags.
Kilde: AS
Sandsynlighed: Under middel

Sead Kolasinac fra Schalke 04 til Arsenal
Note
: Venstre back Sead Kolasinac fra Schalke 04 er et interessant navn, som Arsené Wenger har kastet sin kærlighed over. Backen, 23 år, ønsker Wenger at hente til Arsenal fra næste sæson.
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Over middel

Gareth Bale til Manchester United som en del af en stor byttehandel med David de Gea
Note
: Rene Meulensteen, den tidligere Brøndby-træner, fortæller til Talksport, at Manchester United skal gøre meget for at få Gareth Bale som en del af en eventuel handel, der sender David de Gea til Real Madrid.
Kilde: Talksport
Sandsynlighed: Under middel

Jack Wilshere får ny Arsenal-kontrakt
Note
: Midtbanespilleren er aktuelt på leje i Bournemouth, hvor han senest er blevet ramt af en ny, alvorlig skade i form af et brækket ben. Alligevel går meldingerne på, at midtbanespilleren får en ny aftale med Arsenal, og at han dermed forlænger den kontrakt, der står til at løbe ud i sommeren 2018.
Kilde: Telegraph
Sandsynlighed: Middel

Chelsea er ved at miste tilliden til Diego Costa
Note
: Den farlige angriber scorer masser af mål, men er til slet ikke til at kontrollere, og nu går meldingerne på, at Antonio Contes Chelsea kan have mistet tilliden til den spanske landsholdsangriber. Costa, 28 år, ønsker en ny, stor forlængelse i Chelsea, men i stedet kan det ende med et salg af angriberen, der i januar var ønsket af kinesiske Tianjin Quanjian.
Kilde: London Evening Standard
Sandsynlighed: Middel

Everton klar med mere end 200 millioner for engelsk forsvarsspiller
Note
: Engelske Michael Keane er kommet på landsholdet, og Burnley-spilleren er blevet et varmt navn på rygtebørsen, hvor Everton nu meldes klar til at smide mere end 200 millioner kroner for at få fat i den 24-årige midtstopper.
Kilde: Daily Express
Sandsynlighed: Middel

Ung City-angriber ønsker at Lazio
Note
: Enes Ünal har imponeret i Twente, hvor han er på leje fra Manchester City, og det har fået Lazios øjne op for den tyrkiske angriber. Angiveligt er italienerne klar til at hente 19-årige Ünal, der har scoret 17 gange for Twente.
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Under middel

Carl Jenkinson fra Arsenal til Newcastle United eller Brighton
Note
: Højrebacken fra Arsenal har aldrig fået et stort gennembrud i klubben, og han har derfor fået at vide, at han kan forlade London til sommer. Det skal Brighton, der allerede har sikret sig oprykning til Premier League, være klar til at slå kapital af, mens også Newcastle, der ligger til oprykning, er interesseret.
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Over middel