Video : Tipsbladet
Rygter

Mandagens rygtebørs (opdat.): Real Madrid-stjerne vil til Kina

Tipsbladet.dk giver dig hver dag de bedste rygter fra international fodbold.

Massimiliano Allegri fra Juventus til Barcelona
Note:
Det ligger helt fast, at den italienske træner forlader Juventus denne sommer, og nu sættes han i forbindelse med Barcelona, hvor Ernesto Valverde angiveligt sidder varmt i sit sæde efter weekendens pokalnederlag mod Valencia. Han venter nu kun på et opkald fra den spanske storklub.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Goal

Sergio Ramos fra Real Madrid til Kina
Note:
Real Madrid-anføreren har angiveligt ytret et ønske om at få lov til at forlade den spanske kongeklub på en fri transfer for i stedet at kunne gennemføre et skifte til Kina.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: La Sexta

Youri Tielemans fra AS Monaco til Manchester City
Note:
De engelske mestre går ind i kampen om den 22-årige belgier, som i den forgangne sæson har været på leje i Leicester. Her ønsker de også at tilknytte midtbanespilleren, men den plan kan blive forpurret. Prisen lyder på 40 millioner pund.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Jack Clarke fra Leeds United til Tottenham
Note:
I sin første sæson på Elland Road har 18-årige Jack Clarke gjort det glimrende, og det har fået større klubber til at spærre øjnene op. Tottenham ser Clarke som en investering i fremtiden, og de har fået at vide, at prisen er 20 millioner pund. Selvom de fleste af Clarkes 25 optrædener i denne sæson kommer fra bænken, ser flere Premier League-klubber potentialet.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mirror

Giovani Lo Celso fra Real Betis til Manchester United
Note:
Manchester United melder sig i koret af bejlere for den tidligere Paris Saint-Germain-spiller. Lo Celso har et stor prisskilt i nakken, som ikke bliver mindre af, at PSG skal have 20 procent af et videresalg. Derfor holder de fast i frikøbsklausulen på 100 millioner euro. Også Tottenham og Real Madrid har vist interesse for den 23-årige argentiner.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Marca

William Saliba fra Saint-Etienne til Arsenal
Note:
Selvom den 18-årige forsvarsspiller for få uger siden forlængede sin kontrakt med den franske klub frem til 2023, er klubben villig til at sælge for omkring 30 millioner euro med et håb om at få ham på leje i den kommende sæson. Arsenal møder imidlertid modstand fra Manchester United og Benfica, som også er interesserede.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Le10Sport