Video : Tipsbladet
Rygter

Medie: Fransk storklub holder øje med David Luiz

David Luiz kan for anden gang være på vej væk fra Chelsea, og for anden gang kan det være en fransk klub, som bliver den nye destination.

I sidste sæson, hvor Chelsea vandt det engelske mesterskab, var David Luiz en stor profil for the Blues, men i denne sæson er brasilianeren havnet i kulden hos den engelske storklub.

Det er danske Andreas Christensen, som har overtaget den midterste plads i det centrale forsvar, som David Luiz i sidste sæson havde gjort til sin egen. En kontrovers med klubbens italienske manager Antonio Conte har samtidig gjort, at vejen til spilletid er blevet endnu længere for David Luiz, som undervejs også har døjet med skader.

Alderen siger 31 år, og David Luiz har blot ét år tilbage af sin kontrakt hos Chelsea, men måske forlader han allerede klubben i løbet af sommerens transfervindue.

Der er nemlig interesse fra den franske storklub Monaco, som holder nøje øje med situationen i Chelsea, hvor David Luiz ikke ønsker at tage en ny sæson, hvis Antonio Conte forbliver i klubben.

Det skriver Goal.

David Luiz er i gang med sin anden periode hos Chelsea, hvor han første gang spillede fra 2011 til 2014. Herefter var han to sæsoner i Paris Saint-Germain, inden han nu har spillet to sæsoner yderligere hos Chelsea.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.