Video : Tipsbladet
Rygter

Søndagens rygtebørs: Real Madrid klar med kæmpebeløb for PSG-stjerne

Tipsbladet bringer dig hver dag rygter fra Danmark og de store internationale ligaer i Europa.

Marquinhos til Real Madrid
Note:
PSG’s brasilianske midterforsvar Marquinhos bliver fulgt tæt af Real Madrid, der er interesseret i at hente ham. Den 25-årige spiller har kontrakt med franskmændene frem til 2022, men står det til Madrid-lejren, skifter han til Spanien snarest.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Le 10 Sport

Mauricio Pochettino til Real Madrid
Note: Mauricio Pochettino er ifølge mediet blevet tilbudt jobbet som træner for Real Madrid til sommer, hvis Zinedine Zidane skulle ende med at blive fyret. Pochettino skulle have fået stillet to millioner pund i udsigt, hvis han ville underskrive en kontrakt om, at han ikke ville tage andre jobs end Madrid-jobbet frem til den 30. juni 2020.
Sandsynlighed: Lav
Kilde: The Transfer Window

Note: Jude Bellingham til Manchester United
Manchester United er angiveligt ude efter Birminghams bare 16-årige spiller Jude Bellingham. Han har trods sine unge alder fået 20 optrædener for Birmingham denne sæson.
Sandsynlighed: Stor
Kilde: The Telegraph.

Jadon Sancho fra Borussia Dortmund til Chelsea
Note: Det forlyder, at den engelske kantspiller havner hos Chelsea, da de som de eneste af de interesserede klubber er villige til at imødekomme Dortmunds pris på 120 millioner pund. Skulle det vise sig at være sandt, vil det give både Manchester United og Liverpool en lang næse.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Læs også:Mourinho åbner døren på klem: Vil forlænge med Eriksen

Gerson fra Flamengo til Tottenham
Note:
Tottenham lurer på den brasilianske midtbanespiller, som de eftersigende vil forsøge at lukke en aftale med, allerede inden vinterens transfervindue åbner. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: 90min

Marash Kumbulla fra Verona til Inter eller Juventus
Note:
Den unge midtstopper bliver angiveligt fulgt på tæt hånd af de to, italienske storklubber. Han har eftersigende imponeret dem så meget i denne sæson, at de overvejer at byde på ham i vinterens transfervindue.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Læs også:Leipzig udnyttede Dortmund-blundere og fik vigtigt point

Nemanja Matic fra Manchester United til AC Milan eller Atlético Madrid
Note:
Den serbiske midtbanespiller er langt fra tilfreds med manglen på spilletid i denne sæson, og derfor søger han væk fra Old Trafford i vinterens transfervindue. Her skulle både Milan og Atlético Madrid stå klar med tilbud til den 31-årige serber.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Gazzetta dello Sport

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Tottenham vil have stjernedyr forsvarsspiller

Læs også:Sker det nu? Erling Haaland er fløjet til Manchester med sin far

Læs også:Slagen Lampard: Det er ikke sådan et hold, jeg vil være træner for