• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Dommer Claus Bo Larsen var ikke et øjeblik i tvivl om, at Morten Nordstrand skulle krediteres for straffesparksmålet mod Randers, hvilket gjorde angriberen til delt topscorer i SAS Ligaen.

Af Torsten Kjems Hansen

Tipsbladet.dk skrev allerede 3. juni, at Morten  Morten Nordstrand slutter sæsonen som delt topscorer i SAS Ligaen efter 3-3-kampen mod Randers. Tirsdag skabte historien dog atter overskrifter.

FCK-angriberen scorede hjemmeholdets første mål på straffespark. Senere i kampen fik han igen lov at sparke straffespark, som dog ramte stolpen, røg ud i ryggen på Randers-målmand Kevin Stuhr-Ellegaard og derefter gik i mål.

Målet blev mange steder omtalt som et selvmål, og det blev derfor konkluderet, at Randers-angriberen Marc Nygaard, der nettede to gange i samme kamp, blev den eneste spiller til at score 16 mål i sæsonen og derfor kunne hyldes som topscorer i SAS Ligaen.

Dommer i kampen Claus Bo Larsen kan dog slet ikke forstå, at historien om Nordstrand-målet dukker frem som en nyhed mere end end en uge efter kampen.

- Jeg skrev med det samme i min rapport, at det er Morten Nordstrands mål. Efter målet er scoret konfigurerer jeg det også med fjerdedommer Jesper Bæk Overgaard, siger Claus Bo Larsen til tipsbladet.dk

- Det vil være helt vildt at kalde det for et selvmål. Målmanden gjorde jo intet aktiv for at bolden røg i mål. Jeg ser det helt på linie med, at bolden bliver rettet af eller, at målmanden får fingrene på bolden, der så går i mål, lyder dommerens vurdering.

- Jeg forstår ikke, at folk vil gøre det til et selvmål. Bolden rammer stolpen, og springer ud igen. Havde Kevin Stuhr selv sparket eller slået bolden i mål, havde det været et selvmål, men da han absolut intet gør for at skubbe den i mål, vil det være helt urimeligt at kalde det for et selvmål, siger Claus Bo Larsen.

·    Læs også: Nygaard er stadig Tipsbladets topscorer

Superliga

Mere Superliga

Fokus