Læs stort interview med Roy Carroll

Det er en hverdag, hvor han helst passer sig selv og undgår rampelyset. Familien er hjemme i England, fordi det passer bedre med børnenes skolegang.

»Det er svært, men jeg har før boet i Glasgow i seks måneder, og jeg har før flyttet rundt. Det er sådan, situationen er i øjeblikket, for min familie er faldet til, og min søn er i gang med sit skole-liv. Jeg taler med min kone her i ferien, og så må vi se, hvad vi kan finde ud af. Man ved aldrig, men jeg håber, at mine børn kan falde til i Danmark på et tidspnukt. Men man ved aldrig, hvad der er omkring hjørnet. Man skal bare tage hver dag som den kommer. Det siger jeg altid. Men jeg savner min familie, og det er dejligt at have juleferie. For første gang kan jeg holde ferie i juleperioden, så jeg skal have den største kalkun nogensinde,« siger Carroll med et grin og henvisning til den traditionelle engelske julemad, som fodboldspillere altid må undvære, fordi der er fuldt program i engelsk fodbold 2.juledag.

Nu får han så tid til kalkun og familie i julen, men i hverdagen må han undvære hustruen og de to børn.

»Så jeg koncentrerer mig mere om min fodbold herovre. I England var det svært, da jeg blev skadet. Det var rigtig hårdt, men nu koncentrerer jeg mig om at spille fodbold,« siger Carroll, der dermed strejfer tabuet om hans sorte tid i England, hvor han fik en rygskade, der holdt ham ude i lang tid og førte til depression, druk og gambling-problemer. Det er fortid, og Roy Carroll vil ikke tale om det. Punktum.

Verdens bedste angriber blev målmand

Så vil han hellere snakke om nutiden, hvor han har succes i OB, og hvor han trods masser af erfaring fra engelsk fodbold stadig suger til sig på træningsbanen.

»Jeg har spillet fodbold og været professionel målmand i 14 år nu, men bliver aldrig for gammel til at lære. Tom [målmandstræner Sterobo] har fokuseret på nogle nye ting, og det har været en anderledes udfordring. Men jeg har arbejdet på træningsbanen, og det fungerer for mig. Det er en helt anderledes målmandstræning. Vi har fokuseret meget på mit benarbejde, og det har fungeret godt,« fortæller Carroll, der dog ikke er meget for at tale om de svagheder, han vil forbedre sammen med Tom Sterobo.

»Jeg har lært noget af alle trænere, jeg har haft, og i mine år som målmand har jeg taget mange ting med mig fra de forskellige klubber. Det har fungeret godt med Tom, og det har handlet meget om, hvordan jeg står i målet. Jeg er 32 år, og jeg burde vide, hvordan jeg skal stå i målet, men det handler om ganske få centimeter. Det gør en stor forskel i fodbold,« forklarer Carroll, der faktisk ikke altid har været målmand.

»Da jeg startede med at spille som helt lille, spillede jeg oppe foran, når vi spillede five-a-side. Jeg troede, jeg var verdens bedste angriber. Men jeg var og er ikke den bedste løber, og da jeg var 13-14 år og kom i elementery school, så begyndte jeg at spille mod voksne mænd. Jeg var kun 13 og spillede kun mod voksne mænd, så da begyndte jeg at stå på mål.«

»Som 14-årig begyndte jeg at spille for et Sunday League Team. Jeg ved ikke, hvad I kalder den slags hold her, men det er et lokalt hold. Jeg var 14 år og spillede mod voksne mænd, og jeg kan huske, at jeg blev skubbet rundt og sparket og slået i kampens hede. Jeg blev voksen meget hurtigt, og sådan lærte jeg, at toughen me self up. Det har man brug for som målmand,« fortæller Carroll om barndommens fodboldliv, der i sidste ende førte til drømmejobbet.

Det har kostet sved og tårer - og mest af alt hårdt arbejde.

»Man er nødt til at blive ved med at arbejde hårdt uanset, hvor langt man er i sin karriere. Jeg har set mange talentfulde spillere, som regnede med, at de havde nået toppen, men det havde de ikke, og de klarede det ikke. Det er fordi, de er startet med at skrive et brev fra slutningen. Jeg har ikke engang skrevet halvdelen af mit brev. Jeg lærer stadig, og det er det, det handler om. Man skal blive ved med at arbejde og lære og træne og nyde det. Fodbold er den eneste ting i livet, hvor man bliver betalt for at gøre noget, man virkelig nyder. Min bror arbejder fra otte om morgenen til klokken fem om eftermiddagen, mens fodboldspillere arbejder fra 9.15 til 12. Vi bliver betalt for det, og man skal nyde det, mens man kan,« siger Roy Carroll helt filosofisk.

Og nu hvor vi er ved filosofien, hvad vil Carroll så give videre til sine børn eller Tipsbladets læserne som et godt råd for livet?

»Egentlig ikke noget. Jeg har haft et fantastisk liv, og hvis jeg kunne gå tilbage i tiden, vil jeg ikke ændre noget. Når alt kommer til alt, kan børn godt passe på sig selv. Jeg er opdraget med at klare mig selv. Man skal lære det på den hårde måde, og jeg har nogle gange oplevet livet på den hårde måde. Men sådan er det. Det går op og ned. Det er det, det hele handler om.«