• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Der er interesse i både Danmark og Sverige for Vejles angriber Pablo Pinones-Arce, som klubben officielt har på salgslisten.

Af Torsten Kjems Hansen

Mens holdkammeraterne lader op til den vigtige forårssæson i USA, er angriberen Pablo Pinones-Arce sammen med Vejle i gang med at undersøge muligheden for at skifte klub.

Der har været sagt og skrevet meget om, hvorfor Pablo Pinones-Arce er sat til salg i Vejle. Angriberen havde tidligere på måneden et sammenstød med holdkammeraten Brian Priske, og flere steder hed det sig, at det var dråben, der sendte angriberen mod udgangen i Vejle Boldklub, men sportschef Hans Lauge afviser, at den sag har noget med salgsplanerne at gøre.

- Det har intet som helst med det at gøre. Jeg fortalte allerede Pablo før jul, at vi gerne ville sælge ham eller alternativt leje ham ud.  Han har et år tilbage af sin kontrakt med os, men nogle gange er det sådan, at spillere kan have bedst af, at skifte klub, siger Hans Lauge til tipsbladet.dk

Angriberen lavede syv mål i 10 kampe i sin første halvsæson i Vejle, hvilket dog ikke var nok til at redde livet i SAS Ligaen. I denne sæson er det blot blevet til en enkelt scoring i 10 optrædener i den røde Vejletrøje.

- Jeg er sikker på, at Pablo kan genfinde det momentum, han havde, da han i sin tid kom til os, i en anden klub. Jeg skal have et møde med Pablo og hans agent for at få et overblik over, hvilke bevægelser der har været på markedet.

Vil hente en ny angriber

Og der har været bud efter angriberen - både inden og uden for de danske grænser.

- Det har der ja. I Sverige har han stadig et stort navn, siger Hans Lauge, der endnu ikke kan sige noget om, hvor tæt et eventuelt salg er væk.

Det svenske transfervindue holder længere åbent end det danske, så ligger den største interesse her, har Vejle ikke specielt travlt med at få en aftale i stand, inden det danske vindue lukker med udgangen af 2. februar.
Lykkes det, at få solgt angriberen inden, det danske vindue smækker, kan Vejle godt finde på, at gå efter en ny angriber.

- Det kan sagtens være, at vi skal se os om efter en ny angriber, hvis Pablo bliver solgt. Men ellers har vi allerede fået tre gedigne forstærkninger i dette vindue, siger Hans Lauge.

Vejle har i januar hentet Allan Gaarde i Viking på en fri transfer, købt Martin Pedersen i AaB og lejet Baba Collins i FC Midtjylland.

Superliga

Mere Superliga

Fokus