Dzeko sikrer Roma sejren i Robin Olsens debut
Foto: Getty Images
Serie A

Dzeko sikrer Roma sejren i Robin Olsens debut

På en Van Bastan-agtig flugter sørgede Edin Dzeko for, at Roma fik de tre point mod Torino søndag aften.

Den nye Serie A-sæson bliver sparket i gang i denne weekend for de fleste holds vedkommende. En af de hold, som havde deres første kamp var topholdet fra AS Roma, som var på besøg i Torino.

Her blev det til 1-0 til Roma i en kamp, hvor den tidligere FC København-målmand Robin Olsen havde sin officielle debut for den italienske hovedstadsklub. Her blev det en kamp, hvor han skulle diske op med flere gode redninger.

Eksempelvis fik han lige testet sine reflekser i anden halvdel af anden halvleg, hvor han hurtigt skulle have sin lange krop ned til et skud fra venstresiden af Roma-feltet.

Roma var dog det hold, som havde flest muligheder, og i sidste minut af den ordinære spilletid kunne altid farlige Edin Dzeko gøre det til 1-0 for romerne. Først lavede nyindkøbet Kluivert en lækker solotur, hvor han lagde bolden ind i feltet, og så baskede Dzeko bolden i mål med en lækker flugter.

Dermed følger Roma trop i toppen af Serie A, hvor Juventus og Napoli også vandt deres kampe mod henholdsvis Chievo og Lazio.

Næste opgave for Roma og Olsen er mod Andreas Cornelius' Atalanta.