Video : Tipsbladet
Serie A

Medie: Eriksen fristet af skifte til denne klub

Fremtiden for Christian Eriksen kan være i en tidligere klub.

Christian Eriksens fodboldfremtid er stadig ukendt efter Inter-spilleren kollapsede under Danmarks kamp mod Finland under sommerens EM-slutrunde. Hvis han vælger at fortsætte kan det blive i Ajax.

Det skriver den italienske sportsavis Corriere dello Sport, som melder, at Eriksen skulle være fristet af en retur til sin tidligere klub.

Her bliver der endvidere peget på, at Serie A-mestrene angiveligt ikke forventer nogen betaling for danskeren. Det kommer efter, at klubben selv har oplyst, at de værdien på Eriksen blev bogført til at være på 136 millioner kroner.

Det var tilbage i slutningen af juni, og derfor kan prisen selvsagt sagtens være ændret til nul. Inter har heller ikke den store mulighed for at bruge Eriksen, da reglerne i Italien om spillere med den ICD-enhed, som Christian Eriksen har fået indopereret, gør det vanskeligt. 

Den slags regler er der ikke i blandt andet Holland, hvor Eriksen altså kan blive holdkammerat i Ajax med Daley Blind, der har en tilsvarende enhed i hjertet.

I Inter har Christian Eriksen en kontrakt, som giver ham 55 millioner kroner i løn om året. 

Danskerens agent Martin Schoots har senest peget på, at Eriksen er i god form. Læs mere om det her.