AC Milans træner, Pippo Inzaghi, var lykkelig efter AC Milan sparkede Serie A-sæsonen i gang med en 3-1-sejr over Lazio.
Milano-klubben sparkede festen i gang efter bare syv minutters spil, da Honda bragte hjemmeholdet foran. Den stilling holdt ind til anden halvleg, hvor Muntari gjorde det til 2-0, inden Menez udnyttede et straffespark til at gøre det til 3-0. Derfor betød det ikke meget, at Lazio fik et trøstemål, da Alex scorede selvmål og reducerede til 3-1.
Derfor var det en meget tilfreds træner for AC Milan, som efter kampen kunne gøre status.
- Disse 50 træningsdage har været med til at skabe en stærk gruppe, siger Pippo Inzaghi til Sky Italia.
- Det var en perfekt kamp i den første time. Derefter fik vi det sværere, men det er kun normalt under disse omstændigheder.
- Jeg har hele tiden sagt, at det her hold kan tabe til bedre modstandere. Men vi vil ikke tabe, fordi vi ikke har sulten efter at vinde.