Video : Tipsbladet
Serie A

Juve-stjerne afslører negativ Ronaldo-indflydelse

Til tider var Cristianos Ronaldos tilværelse i Juventus ikke en god ting for holdet, fortæller Leonardo Bonucci.

Cristiano Ronaldo forlod i sommer Juventus efter tre sæsoner med 101 scoringer i 134 kampe for klubben. 

Under sin tid i Italien vandt Ronaldo Serie A to gange, men det gik galt i tredjesæsonen, hvor Juventus med nød og næppe hev en fjerdeplads til sig til allersidst. Med portugiseren på holdet udeblev det store Champions League-eventur, som italienerne havde drømt om også. 

Til tider havde Juventus-spillerne det også svært med at præstere på samme hold som Ronaldo. Det afslører forsvarsstjernen Leonardo Bonucci i et stort interview med The Athletic. 

- Det her var idéen om, at én spiller, selv den bedste i verden, kunne garantere Juventus succes. Ronaldos tilstedeværelse havde en stor indflydelse på os. Bare det at træne ham med ham gav os noget ekstra, men ubevidst begyndte flere spillere at alene hans tilstedeværelse ville være nok for os til at vinde kampe. 

- Vi begyndte at slække lidt i det daglige arbejde. Ydmygheden, ofrene og sulten efter at være der for dine holdkammerater dag efter dag. Det synes jeg godt, man kan se, over de sidste par år, fortæller Bonucci. 

Han fortæller dog, at Juventus fandt gnisten igen, og at der herskede en gensidig afhængighed. Juventus var afhængige af Ronaldo, og Ronaldo var afhængig af Juventus. 

- I sidste sæson sluttede vi nummer fire og vandt Coppa Italia, fordi vi blev et hold igen. Havde du smidt et stykke træ i omklædningsrummet inden kampene, var der gået ild i træet. Så elektrisk var stemningen. 

- Det havde vi savnet. Det blev måske taget for givet, at Ronaldo ville vinde kampene for os, hvis bare vi gav ham bolden. Men han havde brug for holdet, lige så meget som holdet havde brug for ham, forklarer europamesteren. 

Resultaterne har ikke været med Juventus, siden Ronaldo skiftede til Manchester United i sommer. Storklubben er pt nummer 10 i Serie A efter seks runder.