Video : Tipsbladet
Serie A

Juventus tog byttet i Derby della Mole

Den gamle dame tog alle tre point med en 1-0-sejr i søndagens lokalopgør mod Torino.

Juventus revancherede det skuffende Champions League-resultat fra midtugen med en 1-0-sejr i det såkaldte Derby della Mole mod Torino.

Selv om den argentinske stjerne Paulo Dybala var klarmeldt og med i truppen, måtte han vige startpladserne til Douglas Costa, Gonzalo Higuain og Alex Sandro, der startede i front for Juventus.

Efter 15 minutter blev Higuain dog et offer for det fysiske spil, der blev lagt ford dagen, og han måtte udgå som følge af en skade. Her var det Federico Bernardeschi, der kom ind og ikke Dybala.

Men Bernardeschi tilbagebetalte cheftræner Allegris tillid, da han efter 33 minutter sendte et fladt indlæg ind i boksen, som Alex Sandro kunne prikke over stregen til 1-0, hvorefter Juventus kunne sætte sig på kampen.

Dybala kom endelig ind efter 67 minutter, men hverken Juventus eller Torino kunne udbygge scoringen, og kampen sluttede 1-0.

Med sejren sidder Juventus på førstepladsen i Serie A og er to point foran Napoli, der til gengæld har spillet en kamp mindre.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.