Juventus vil gafle Didier Drogba
Juventus ønsker angiveligt at gafle Didier Drogbas underskrift, før han skifter Chelsea ud med Shanghai Shenhua, hvor hans gamle holdkammerat Nicolas Anelka nu er spillende træner. Kineserne vil tilsyneladende tilbyde ham en kontrakt, hvor han tjener 2,5 millioner kroner om ugen.
The Sun
skriver i dag, at
Den Gamle Damevil tilbyde ham 80.000 pund (godt 740.000 kroner) om ugen i to år - og en
sign-on-feepå svimlende 10 millioner pund (godt 93 millioner kroner).
34-årige Didier Drogba har allerede bekendtgjort, at det ikke bliver til en forlængelse med Chelsea, som han gjorde til Champions League-vindere for en lille uge siden. Drogba kom til Chelsea i 2004 fra Olympique Marseille og forlader nu englænderne på en fri transfer.