Maradona sviner Icardi på pressemøde
Foto: Petr David Josek/polfoto
Serie A

Maradona sviner Icardi på pressemøde

Maradona er altid god for en lille stikpille eller en regulær sviner, og det var ingen undtagelse, da han på et pressemøde blev spurgt til Mauro Icardi.

Vatikanet afholder en fodboldkamp under navnet "Match for peace", som den argentinske legende Diego Maradona deltager i. Op til kampen blev der afholdt et pressemøde, hvor Maradona blev spurgt til Mauro Icardi. 

- Jeg ved ikke, om Icardi bliver udtaget til landsholdet. Jeg taler ikke om forrædere - jeg er for for Match for Peace, og Icardi har intet med det at gøre, sagde Maradona på pressemødet ifølge goal.com

Icardi og Maradonas kontrovers skyldes, at Icardi havde et forhold til Wanda Nara, som på daværende tidspunkt var gift med hans holdkammerat Maxi Lopez i 2013. Icardi og Nara er dog senere blevet gift og har fået et barn sammen. 

Maradona har dog ikke noget imod Gonzalo Higuain, som i sommerens transfervindue skiftede væk fra Maradonas tidligere klub, Napoli, for at spille for Juventus.

- Jeg er ikke så på Higuain, som nogle påstår. Enhver mand kan gøre, hvad han vil, siger Maradona.

- Jeg var dog overrasket over, at han ikke opførte sig på den rigtige måde ved at have et lægetjek i Spanien, hvilket var fuldstændig meningsløst. Det gør ondt på mig, da jeg spillede med hans far (Jorge Higuain, red.), og han ved, at man ikke kan opføre sig sådan. Jeg har dog ikke noget imod Pipita (Gonzalo Higuain, red.), han vil fortsætte med at score mål for Juventus.