Video : Tipsbladet
Serie A

Medie: Så meget vil Atalanta have for Mæhle

Pengepungen skal åbnes, hvis danskeren skal hentes i Serie A-klubben.

Det er fortsat ikke garanteret, at Joakim Mæhle spiller i Atalanta, når den nye sæson begynder i Italien. 

Danskeren har længe været sat i forbindelse med West Ham, og Serie A-klubben er ikke afvisende for at sælge landsholdsstjernen. 

Det kræver bare, at Atalanta får en fornuftig pose penge for Joakim Mæhle, så klubben har midler til at geninvestere i truppen. 

Og nu mener et medie i Italien at vide, hvor meget Atalanta konkret vil have for deres 25-årige dansker. 

Den italienske fodboldklub kræver 18 millioner euro for Joakim Mæhle - eller i omegnen af 133 millioner danske kroner. 

Prisen er gode nyheder for West Ham, som tidligere har været villige til at betale op mod 150 millioner kroner for EM-deltageren ifølge flere medier. 

Dermed kan Premier League-klubben ende med at spare en del penge, hvis de beslutter sig for at hente Joakim Mæhle til London. 

Der har dog ikke været skrevet så meget om den mulige transfer de seneste dage, så lige nu virker en handel ikke tæt på. 

Joakim Mæhle har kontrakt med Atalanta frem til sommeren 2025 i skrivende stund. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.