Video : Tipsbladet
Serie A

Ny skandalesag i Italien: Sampdoria-præsident anholdt

Sampdorias præsident er blevet anholdt af de italienske myndigheder, som efterforsker sager om bedrageri, hvidvaskning og flere andre lovovertrædelser.

Skandalesager har der været mange af i italiensk fodbold gennem mange år, og det fortsætter tilsyneladende.

Nu er Sampdorias præsident, Massimo Ferrero, ifølge the Independent blevet anholdt, og han har desuden også fået beslaglagt sine aktiver.

Den 67-årige italiener er én af seks personer, som bliver undersøgt for at have været involveret i bedrageri, misbrug af midler, svig, udstedelse af falske fakturaer, hvidvaskning af penge og flere andre forhold.

Der er blandt andet foregået lovovertrædelser i forbindelse med Sampdorias salg af Pedro Obiang til West Ham for tre år siden. Således mangler der efter sigende op mod 18,5 millioner kroner på Sampdorias konto, og det har Massimo Ferrero angiveligt en andel i, da han har flyttet pengene til en anden virksomhed, hvor pengene er blevet brugt til blandt andet at finansiere en film.