Roma snuppede ny sejr
Foto: Getty Images
Serie A

Roma snuppede ny sejr

Med mål af N'Zonzi og Dzeko blev det til en 2-0-sejr for Roma over Empoli lørdag aften.

AS Roma kom noget vaklende fra start i denne sæson, men i den italienske hovedstadsklub har i de seneste fire kampe, som klubben har spillet, trukket sig ud af kampen med tre point mere på kontoen.

Lørdag blev det til en sejr på 2-0 på udebane mod Empoli i den italienske Serie A med et mål i hver halvleg.

Den første scoring kom efter 36 minutters spil, da Pellegrini sparkede bolden ind i feltet på et frispark tæt på midten. Her fik en lille tlløbsfinte Empoli-defensiven til et tage et par skridt bagud, så N'Zonzi kunne komme tæt på, og han headede bolden i mål.

I anden halvleg fik Empoli en fremragende mulighed for at komme tilbage i kampen. Der blev dømt straffespark til dem, men Caputo klarede slet ikke at sparke et nogenlunde acceptabelt straffe, da bolden røg langt over.

Den tidligere FCK-målmand Robin Olsen var mellem Roma-stængerne, og han kastede sig end ikke efter forsøget.

Med fem minutter tilbage af kampen lukkede og slukkede Edin Dzeko kampen med en scoring tæt under Empoli-målet efter en kort dribletur.

Sejren betyder, at Roma foreløbig er på tredjepladsen i Serie A, men de kan blive overhalet af flere hold søndag.