Video : Tipsbladet
Serie A

Roma-spillere og trænere dropper fire måneders løn

Spillerne og trænerne i AS Roma giver klubben en hjælpende hånd og dropper lønnen for resten af sæsonen.

AS Roma-spillerne og træner Paulo Fonseca har valgt at give klubben en stor hjælp ved at frasige sig lønnen for resten af sæsonen i Serie A. 

Initiativet går på, at spillerne og træneren dropper lønnen for marts, april, maj og juni, oplyser klubben. 

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Liverpool halverer stjernens pris

I aftalen ligger det også, at hvis turneringen bliver genoptaget i perioden, skal der indgås en ny aftale om en form for betaling til spillerne, der i situationen trods alt vil være tilbage i noget der minder om fuldt ud arbejde. 

Den hjælpende hånd gør, at administrativt ansatte bliver sikret lønudbetaling i en tid, hvor pengene er reduceret ganske betragteligt i fodboldklubberne på grund af den annullerede turnering og dermed indtjening. 

Læs også:Brøndby i FIFA 20-semifinale: Lindstrøm vinder stort over Kluivert

- Edin Dzeko (anfører, red), alle spillerne og Paulo (Fonseca, red)  har vist, at de forstår, hvad denne klub står for, og vi takker dem også for den fantastiske gestus, de har vist overfor de ansatte, lyder det fra AS Roma-direktør Guido Fienga.

Det er endnu meget usikkert, hvornår den italienske Serie A kan blive genoptaget - hvis det da overhovedet bliver muligt. 

Læs også:Klar til kvartfinalen: Mohamed Daramy smadrer Ajax i FIFA 20-turnering

Læs også:Rygtes til Juventus og Inter: Klubejer klar til at sælge stortalent

Læs også:Avis: Sevilla-chef er lun på Joakim Mæhle