Video : Tipsbladet
Serie A

Serie A-dansker har fået ny træner

Fiorentina med danske Jacob Rasmussen i truppen fyrede i lørdags sin træner, Vincenzo Montella. Nu har klubben hyret hans afløser

Den italienske Serie A-klub Fiorentina skulle ikke gå længe uden træner. I lørdags fyrede de Vincenzo Montella efter en rækkke skuffende resultater, som placerer klubben på 14.-pladsen, og nu har de så fundet manden, der skal vende skuden. Det meddelte Fiorentina på sin hjemmeside mandag aften.

Læs også:Fiorentina fyrer træneren

Det bliver klubbens tidligere spiller Giuseppe 'Beppe' Iachini, der fremover skal stå i spidsen for La Viola. Foruden sine 126 ligakampe for Fiorentina fra 1989 til 1994 havde han en lang spillerkarriere i italiensk fodbold, som er fortsat gennem trænergerningen. Her har 55-årige Giuseppe Iachini blandt andre stået i spidsen for Palermo, Udinese og Sampdoria.

Firenze-klubbens nye træner kan vise sig at være gode nyheder for den danske forsvarsspiller Jacob Rasmussen, der stadig har sin debut for Fiorentina til gode. Efter sit skifte fra norske Rosenborg blev han lejet ud til Empoli i foråret, hvor netop Giuseppe Iachini var træner indtil sin fyring i marts. 

Læs også:Roma forværrede Fiorentina-stime

Fiorentinas nye træner kender dermed til danskeren, som var meget langt fra at være blandt Vincenzo Montellas foretrukne. Siden Rasmussen vendte tilbage fra Empoli, er det kun blevet til kampe på Fiorentinas U19-hold. Nu skal 22-årige Jacob Rasmussen på ny forsøge at imponere Iachini i jagten på spilletid.

Læs også:Juventus slår Jens Stryger Larsen og Udinese

Læs også:Vred Conte aflyser pressemøde i protest mod læserbrev

Læs også:Skidt nyt i Fiorentina: Ribery er først tilbage til foråret