Video : Tipsbladet
Serie A

Serie A-klub sætter corona-jokende Balotelli på plads

Serie A-klubben Brescia tager afstand til udtalelser fra Mario Balotelli.

- De var nødt til vente, indtil Juventus var tilbage i toppen af ligaen, før de stoppede den.

Sådan udtalte en grinende Mario Balotelli i en video på Instagram som kommentar til, at det italienske fodboldforbund har valgt at udsætte alle kampe i Serie A til starten af april på grund af frygt for coronavirus - en beslutning, der blev truffet i mandags..

Læs også:Hellas Verona-spillere er blevet sendt i karantæne

Selv om bemærkningen faldt med et glimt i øjet, er der alligevel mange, der er blevet fortørnet over, at Mario Balotelli joker med et så alvorligt emne og i øvrigt kommer med slemme antydninger om Juventus, og angriberens arbejdsgiver er da også alt andet end tilfreds.

- Mario Balotelli kom med udtalelser via Instagram, der antyder, at Juventus favoriseres i kampen om det italienske mesterskab. Brescia understreger, at disse beskyldninger er strengt personlige, og at de på ingen måde kan tilskrives klubben, skriver Brescia på klubbens hjemmeside.

Læs også:Mens andre lukker ned: Premier League-kampe afvikles som planlagt

Kontroversielle Mario Balotelli er i gang med sin anden sæson for Brescia, der indtager sidstepladsen i Serie A og ligner en stensikker nedrykker. Balotelli har scoret fem mål og er dermed klubbens ligatopscorer. 

Læs også:Wolves-manager før Europa League: Absurd at vi spiller

Læs også:Rugani har coronavirus: 121 Juventus-ansatte isoleres

Læs også:Ekspert forudser udskudt EM: Det ser ikke realistisk ud