Video : Tipsbladet
Serie A

Simon Kjær misser kamp mod danskerklubben Genoa

Simon Kjær sidder over, når AC Milan møder Genoa søndag.

Det bliver ikke et møde mellem danske landsholdsspillere, når AC Milan tager imod Genoa søndag eftermiddag.

Begge mandskaber har ellers danskere i truppen. Genoa har således Peter Ankersen, Lasse Schöne og Lukas Lerager på lønningslisten, mens Simon Kjær i januar skiftede til AC Milan.

Men mens Genoas danskere kan komme i aktion søndag, kommer Simon Kjær det ikke. Den danske landsholdsanfører er ikke kommet sig ovenpå en lårskade, og han indgår derfor ikke AC Milans trup til kampen.

Simon Kjær har ellers været fast mand i AC Milans startopstilling, når han har været frisk, og han står noteret for syv kampe for Milano-klubben.
Kampen starter klokken 15.00.

Se AC Milans trup til kampen her:

Læs også:AC Milan fyrer sportsdirektør efter bare ni måneder på posten

Læs også:Kjær om tomme tribuner: Uden fans bliver det ikke en god oplevelse

Læs også:Før landsholdsudtagelse: DBU følger coronaudvikling i Italien