Det var en dag på kontoret, Juventus søndag mødte ind til efter en uge, der for dem havde budt på et Champions League-avancement. Det blev fulgt op af en 4-0-sejr over Genoa hjemme på Juventus Stadium.
Det kom især i hus på grund af en stærkt spillende Paulo Dybala, der kronede sine nylige gode Champions League-præstationer med at være involveret i flere af Juventus’ mål og selv sætte sidste fod på 2-0-scoringen.
Derudover blev målene signeret af Mario Mandzukic, Leonardo Bonucci og et selvmål af Genoas Munoz.
Mens Juventus cruiser videre mod endnu et italienske mesterskab er Genoa efterhånden i problemer i bunden af Serie A efter én sejr i de seneste 17 kampe.