Sverige kræver halvanden million kroner efter dansk aflysning
Foto: Getty Images
Skandinavien

Sverige kræver halvanden million kroner efter dansk aflysning

Det svenske fodboldforbund kræver penge, efter det danske Kvindelandshold ikke mødte op til landskamp.

Godt nok har DBU og det danske Kvindelandshold forhandlet en aftale på plads, men efterveerne af aflysningen af landskampen mod Sverige fylder stadig.

Danmark blev taberdømt 0-3, og DBU fik en bøde på 150.000 danske kroner, men straffen var mild i forhold til, hvad det kunne være endt med. For eksempel udelukkelse. Sverige har siden appelleret afgørelsen, og svenskerne er ikke færdige med at mene, at de har ret til ting.

Det er generalsekretær Håkan Sjöstrand, der over for det svenske medie Expressen fortæller, at det svenske fodboldforbund vil kompenseres for tab af indtægter i forbindelse med aflysningen i oktober sidste år.

- Vi har lagt det hele sammen, og det er omkring to millioner svenske kroner (halvanden million danske kroner, red.). Det har intet at gøre med den disciplinære sanktion, siger Håkan Sjöstrand til Expressen.

Det svenske fodboldforbunds generalsekretær fortæller, at man forventer en afgørelse fra UEFA i forhold til appellen på den disciplinære sanktion, og at den ventes at komme senere denne måned. Hvis Sverige ikke får medhold i appellen, overvejer vores naboer at appellere til den internationale sportsdomstol CAS.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.