19. december: Har lovet aldrig at røbe Lars Høghs straffesparks-fif

Siden Superligaen blev til i 1991, har over 2500 spillere fået spilletid i den bedste danske række, og hver sæson afvikles 250 kampe. Ingen kan huske alt sammen, så hvad er det, der gør, at nogle skiller sig ud i mængden af spillernavne og kampresultater?

Tipsbladet.dk sætter i årets julekalender fokus på enerne og unikummerne i dansk fodbold. Dem, der har slået rekorder – både gode og dårlige; dem, der har præsteret noget, som ingen andre har; de kampe, der aldrig bliver gentaget.

I dag, den 19. december, handler det om den tidligere AaB-målmand Jimmy Nielsen.

Der findes næppe et øjeblik i en fodboldkamp, der er mere nervepirrende end eksekveringen af et straffespark. At afgøre fodboldkampe ved straffesparkskonkurrencer er ofte blevet kritiseret for at være for tilfældigt. Men kan det være helt tilfældigt, at nogle skytter har en bedre succesrate end andre - og at nogle målmænd redder flere forsøg end andre?

I Superligaens historie er der ingen målmand, der har reddet flere forsøg fra ellevemeterpletten end Jimmy Nielsen. 13 straffespark er således blevet misbrugt, hvor skytten stod overfor Jimmy Nielsen. Den tidligere AaB-målmand elskede den mentale dyst, som et straffespark er. Karrieren igennem arbejdede Jimmy Nielsen med forskellige strategier til at redde straffespark, således at han altid gik ind til duellen med en følelse af, at være ovenpå.

- Når jeg øvede straffespark til træning, analyserede jeg det altid med skytterne bagefter. Jeg spurgte, om de havde ændret mening i deres tilløb, hvis jeg for eksempel pludselig stillede mig en halv meter til den ene side. Jeg prøvede at analysere ud fra deres feedback, om de havde ændret mening i deres tilløb, og om strategien kunne bruges til at komme ind i hovedet på dem, siger den tidligere målmand, der i dag er cheftræner i amerikanske Hartford Athletic.

- Hans van Breukelen havde ofte en strategi med at stå og pege til den ene side, når straffesparksskytten skulle lægge bolden til rette og tage tilløb til sit spark. Det var også en tilgang, jeg følte mig godt tilpas ved, fortæller Jimmy Nielsen.

Én enkelt gang i karrieren prøvede Jimmy Nielsen selv at sparke fra ellevemeterpletten.

- Det var i en pokalkamp imod OB, og jeg kan husker, at det havde det som om, at Arek Onyszko fyldte hele målet. Jeg havde ingen anelse om, hvor jeg skulle sparke. Men så tænke jeg over, hvor jeg aldrig selv ville redde den. Så jeg endte med at chippe den ind i midten af målet.

Selv indkasserede Jimmy Nielsen dog aldrig straffespark på den måde.

- Jeg havde selv en taktik imod at blive chippet. Jeg kaldte som regel overfor skytten, at jeg havde fået at vide, at de ville sparke i midten. Den eneste gang, at jeg er blevet chippet, er i en straffesparkskonkurrence, hvor dommeren stoppede mig i at tale med skytten.

Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Eminent samarbejde med Lars Høgh
Allerede som ung målmand brugte Jimmy Nielsen alle de redskaber, han kunne finde, på at forbedre sin tilgang til straffespark.

- Det er noget, jeg altid har trænet meget, og jeg har haft forskellige tilgange i løbet af karrieren. Nogle af dem har virket bedre end andre, men jeg har altid gjort meget ud af, at være ekstremt forberedt på straffespark. Jeg kan huske, at jeg sad og så VHS-bånd og læste alle de statistikker, jeg kunne finde.

- Jeg gjorde meget ud af, at forberede mig, og jeg lagde også et pres på mig selv. Typisk er forventningen, at skytten scorer på otte ud af ti spark, men jeg havde ofte en følelse af, at jeg kunne komme ind i hovedet på ham og gøre ham utryg ved at sige, at jeg vidste, hvor han ville sparke. ‘De sidste tre straffespark har du sparket dér og dér’, kunne jeg for eksempel sige. Og så sørgede jeg for, at det altid var mig, der gav bolden til ham, og at jeg altid gav ham en besked med på vejen. Derfor havde jeg oftest følelsen af, at være ovenpå.

Selvom Jimmy Nielsen arbejdede på straffespark allerede fra de helt unge år, så blev han bedre, da han i 2003 fik en ny målmandstræner i AaB.

- Den fik en ekstra tand, da jeg begyndte at arbejde med Lars Høgh. Han kom med sine berømte fif om, hvordan man kunne læse modstanderne, og dem brugte jeg rigtig meget. Kombinationen af hans og min egen tilgang var eminent. Men du får mig ikke til at afsløre Lars Høghs fif. Jeg har lovet ham, at jeg aldrig kommer til at røbe dem.

Blev skubbet væk af dommeren
Af de 13 reddede straffespark i Superligaen faldt de tre af dem i AaB’s mesterskabssæson i 1998/99. Her vandt nordjyderne guld efter at have sluttet tre point foran Brøndby. Alle tre redninger var med til at sikre AaB point, og Jimmy Nielsens evner til at redde straffespark var således med til at sende mesterskabet til Aalborg. Selv husker Jimmy Nielsen dog ikke, at han lige netop i mesterskabssæsonen var ekstra svær at passere fra ellevemeterpletten.

- Det har jeg aldrig nogensinde tænkt over, men når du siger det, kan jeg da godt se, at det har været nogle uhyre vigtige redninger. Men for at få den pointhøst, der skal til for at blive mester, er det nødvendigt at have en målmand, der kan levere den slags.

De straffesparksredninger, der står klarest i Jimmy Nielsens erindring, er fra tiden i Kansas City.

- Både i pokalfinalen og i mesterskabskampen var vi ude i straffesparkskonkurrence, hvor jeg reddede afgørende spark. I kampen imod Salt Lake City havde de et spark, hvor de kunne have vundet, men det reddede jeg.

- I pokalfinalen spillede vi imod Seattle, og jeg kan huske, at jeg efter kampen fik kritik for at være usportslig overfor deres sidste skytte, fordi jeg råbte til ham. Jeg sagde til ham, at jeg vidste hvor han ville sparke, og at han godt selv vidste, at han ville brænde. Dommeren var nødt til at skubbe mig ind på stregen, men det virkede, for han sparkede 30 meter over mål.

Som målmand er der ikke noget bedre end at redde et straffespark, mener Jimmy Nielsen.

- Det er en følelse, som man ikke kan sammenligne med noget andet overhovedet. Det er det, man drømmer om som barn, at man kan redde et straffe på den store scene. Så det er en fantastisk følelse, når det går i opfyldelse. Men det er først efter kampen, at det er fedt. Og hvis man taber, er det ligegyldigt. Det er kun fedt, hvis redningen har haft en betydning for resultatet.

Dette er den 19. låge i Tipsbladet.dk's julekalender i december. Læs med i morgen, hvor vi åbner låge nummer 20. Du kan klikke her og se alle de tidligere fortællinger fra årets julekalender.