Video : Tipsbladet
Superliga

AC Horsens har stor profil med igen

AC Horsens-profilen Hallur Hansson satser på at gøre comeback mod AaB - med en skinne om hånden.

AC Horsens har måttet klare sig uden den færøske landsholdsspiller Hallur Hansson i de seneste fire kampe. De Gules anfører brækkede en knogle i hånden på en tur med landsholdet for godt en måned siden, og det har holdt ham udenfor, men nu lysner det.

Søndag møder AC Horsens Hallur Hanssons tidligere klub AaB, og det opgør vil formentlig byde på et comeback til færingen. AC Horsens-profilen har skiftet gips ud med en skinne på hånden, og den kan han godt spille med.

Læs også:Avis: Stor lønforhøjelse til Brian Priske i FC Midtjylland

- Lægen sagde, at hvis jeg ikke var fodboldspiller, skulle jeg have gået med armen i gips et par uger mere, men nu er det nok, siger Hallur Hansson til Horsens Folkeblad.

27-årige Hallur Hansson scorede syv mål for AC Horsens i sidste sæson, men i denne har han blot fundet vej til netmaskerne en enkelt gang i 11 Superliga-kampe. Han har til gengæld skrabet en del gule kort til sig - fem stk. er det blevet til.

Læs også:Lillebror Sanneh forlader AaB uden kontrakt

Opgøret mellem AaB og AC Horsens spilles søndag klokken 14.00.

Læs også:Avis: Brøndby vil forstærke forsvaret med tidligere FCM-profil

Læs også:Michelsen vil holde OB-spillere klar med testkamp

Læs også:Horsens indrømmer: De her tre spillere følger vi