Video : Tipsbladet
Superliga

AC Horsens skriver klubhistorie: Det er en fantastisk dag

For første gang nogensinde skal alle AC Horsens' U-hold spille ligabold, og det vækker begejstring hos Den Gule Fare.

Tidligere tirsdag eftermiddag kom det frem, at FC Nordsjælland fik en uhørt høj karakter i DBU's årlige evaluering af klubbernes talentarbejde, men det er ikke kun FCN, der skriver historie i dag. Det gør AC Horsens også.

Klubben har fået tre stjerner i DBU's licenssytem, og det giver en plads i ligaen for både U15-, U17- og U19-holdene. Dermed spiller alle Horsens-årgange fra U13-U19 på højeste niveau, og det er aldrig sket før i klubbens historie.

Den udvikling er de svært tilfredse med i Horsens, og den administrerende direktør sender ros ned i systemet.

Læs også:FC Nordsjællands talentarbejde hyldes: Får historisk høj karakter

- Det er en fantastisk dag for AC Horsens og vores akademi, hvor der er blevet arbejdet hårdt, målrettet og seriøst med den strategi, der blev lagt for Akademiet i 2017, siger Kristian Nielsen til klubbens hjemmeside.

- Vi er kommet rigtig langt i forhold til vores delmål, og der skal lyde en stor ros til alle på Akademiet, men specielt til talentchef Claus Troelsen, Kristian Høeg og Keld Erik Sørensen, der har lagt rigtig mange timer i udarbejdelsen af licensansøgningen.

D'herrer er henholdsvis talentchef, fodboldmæssig leder på det lokale DBU TOP-center og T+-træner.

Læs også:Stolthed i FCN efter topkarakter: Vi kan stadig forbedre os

Hele DBU-rangeringen ser således ud:

Læs også:Transferkongerne: En af Superligaens oversete succeshistorier
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
Læs også:Pausen har hjulpet Horsens-angriber: Kan måske spille igen denne sæson