Video : Tipsbladet
Premier League

Avis: Manchester United har fået flere tilbud på transferguru afvist

Manchester United skulle efter sigende have forsøgt at bringe Atletico Madrids Andrea Berta til klubben i en rolle som sportsdirektør

Ledelsen i Manchester United er et stort samtaleemne i den engelske sportspresse.

Særligt efter at der nu ingen stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt klubbens manager er den rette. 

I lang tid har der været snak om, at De Røde Djævle skulle være på jagt efter en sportsdirektør, men det er ikke lykkedes endnu.

Adskillige navne har været nævnt i den forbindelse, og en af dem er blandt andet Andrea Berta, der på nuværende tidspunkt er på kontrakt hos Atletico Madrid.

Den spanske sportsavis Marca melder således torsdag, at Manchester United længe har været meget interesseret i at få den 48-årige italiener ombord. 

De Røde Djævle skulle efter sigende være kommet med flere tilbud til Andrea Berta, men desværre uden succes.

AS Roma er angiveligt også opsat på at lokke Atletico Madrid-sportsdirektøren til det italienske.

Manchester United møder lørdag Everton i Premier League.