Video : Tipsbladet
Superliga

AGF kan melde om "udsolgt" til virtuelt tribuneafsnit

Superliga-klubben kan fortælle, at billetterne er blevet revet væk.

Der er i dag bare to uger, til Superligaen vender tilbage. Det gør den med opgøret mellem AGF og Randers FC, og de aarhusianske fodboldfans lader til at være sultne efter at få noget fodbold tilbage.

AGF kan nemlig fortælle, at man har "udsolgt" det ene virtuelle tribuneafsnit. Udsolgt er så meget sagt, da billetterne er gratis, men i hvert fald er der ikke flere at give væk til det afsnit.

Læs også:Hylder FC Midtjyllands ledelse: De har valgt den gode kommunikation

- Sammenlignet med en normal fodboldkamp er der blevet hentet markant flere billetter på nuværende tidspunkt, og det er også bemærkelsesværdigt, at vi to uger før kampen kan melde udsolgt i nogle afsnit. Men det vidner om, at ikke bare AGF-fans, men også Randers-fans og neutrale tilskuere fra ind- og udland har set frem til igen at være fælles om fodbold, siger Jesper Spangsbjerg, der er billetansvarlig i AGF, til klubbens hjemmeside.

Hvis man har skaffet en billet, vil man altså kunne følge opgøret fra den virtuelle tribune. Det sker via et link til Zoom, som AGF sender ud i løbet af kampdagen.

Læs også:FCM's støttetrøje udsolgt på et døgn: Vil spille Superliga-kamp i den

AGF ligger før opgøret mod Randers FC på Superligaens tredjeplads og kan med en sejr i den udsatte kamp gå fire point foran Brøndby, der ligger nummer fire.

Aarhusianerne har også sikret sig en plads i semifinalen i den danske pokalturnering, så det har indtil videre været en rigtig fin sæson for David Nielsens mandskab.

Læs også:FC Midtjylland: Koster en til to millioner kroner at spille kamp uden tilskuere

Læs også:Ståle kæmper med at finde idealopstillingen

Læs også:Stopper Bendtner? Intet problem med at sige, at det var, hvad det var