AGF: Kapløb med tiden for at få Duncan klar til næste kamp
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

AGF: Kapløb med tiden for at få Duncan klar til næste kamp

Morten "Duncan" Rasmussens skade er ikke alvorlig, men han er tvivlsom til første kamp i slutspillet.

Tidligere tordag skrev Århus Stiftstidende, at AGF-anfører Morten "Duncan" Rasmussen var blevet skadet. Skaden kom her halvanden uge, før klubben tager hul på slutspillet, men AGF-fans kan godt ånde lettet op igen.

"Duncan" har nemlig pådraget sig en mindre fiberskade, som ikke er så alvorlig som frygtet. Det er dog endnu usikkert, om "Duncan" bliver klar til den første kamp i slutspillet, som er mod VIborg FF søndag 2. april.

- Det bliver et kapløb med tiden frem imod VFF, men foråret er ikke i fare, skriver cheftræner Glen Riddersholm i en sms til tipsbladet.dk.

Riddersholm slipper dermed for at skulle undvære sin anfører og topscorer alt for længe. Det er heldigt, for AGF-træneren har haft rigeligt at se til, hvad angår skader i sin trup i dette forår.

Særligt forsvaret har været ramt, og AGF har flere gange været nødt til at skubbe midtbanespillere ned i bagerste række for at fylde huller. Noget tyder på, at de ikke behøver skubbe midtbanespillere frem for at fylde flere.