Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-profil: Jeg har altid været en offensiv back

Casper Højer Nielsen måtte i starten af tiden i AGF fokusere på det defensive, men han understreger, at han er en offensiv back.

Der gik ikke længe, inden Casper Højer Nielsen havde sat sig solidt på pladsen som venstre back i AGF, efter at han i januar havde taget turen fra Lyngby til Århus.

Faktisk gik der kun fem dage efter skiftet til debuten i AGF-trøjen, og siden har han været fast mand på David Nielsens mandskab.

Men den store omvæltning betød også, at han måtte tage en ting ad gangen. Og det resulterede, at han i starten fokuserede primært på det defensive arbejde. Han er dog ikke en defensiv back, understreger han. Tværtimod.

- I starten var det måske mest det defensive, der var basen. Særligt fordi jeg ikke kendte mine medspillere så godt, men i de sidste fem forårskampe endte jeg med at lave fire assister. Selvfølgelig er man back fordi man skal forsvare, men jeg har altid været en offensiv back, fortæller Højer Nielsen til Århus Stiftstidende.

Venstrebacken, der stadig har sit første AGF-mål til gode, tilføjer imidlertid også, at nogle kampe kræver en mere defensiv tilgang, mens han i andre kampe kan gå meget med fremad. Han vil dog altid bidrage offensivt, når han kan, fastslår han. 

Casper Højer Nielsen har fået fuld tid i begge AGF’s kampe i denne sæson og kommer formentlig også til at starte inde, når AGF gæster Vejle Boldklub i den kommende spillerunde.