Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-profil: Vi havde en god fornemmelse

Selvom AGF smed sejren mod Sønderjyske, er der stadig optimisme at spore i truppen.

I den første semifinale I Europa League-playoff så AGF ud til at skabe et fantastisk udgangspunkt til returopgøret, da de kom foran 2-0, men det endte med at smuldre.

I stedet endte Sønderjyske med at gå fra banen med størst smil på læben, da de lykkedes med at få uafgjort 2-2 hjem til Haderslev.

Men selvom resultatet ikke var, hvad AGF havde håbet på, er der stadig tro på, at det kan lade sig gøre at spille sig i finalen.

- Selv om vi er skuffet nu, så havde vi en god fornemmelse derinde. Vi får de chancer, vi skal have, og også store nok til at vi skal score på dem. Men det var kun Martin (Pusic, red.), der gjorde det i dag, så det må vi andre være en smule bedre til næste gang.

- Vi skal bare spille som vi gør i den her kamp, så kan jeg ikke se, at vi kan slippe afsted så uheldigt som i dag (i går, red.). Hvis vi rammer samme performance, så ser det godt ud og så tror jeg også, at vi har en stor chance dernede, siger Jens Stage til agf.dk.

Hvis AGF går i finalen, skal de møde enten FC København eller FC Nordsjælland.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.