Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-træner om foråret: Vi aner ikke en kæft om, hvad der kommer til at ske

David Nielsen vil gerne have svar på en masse spørgsmål i opstarten, men i realiteten ved han og alle andre ikke noget om, hvad de kommende fire-fem måneder bringer.

Om en uge begynder Superligaen igen, og dermed spørger alle i og omkring klubberne sig selv, hvor de står. Men svarene er der ingen, der har, siger AGF's cheftræner, David Nielsen, til Jyllands-Posten.

I Nielsens klub har de ellers rigeligt at se frem til. Senere fredag venter finalen i træningsturneringen The Atlantic Cup, holdet åbner forårssæsonen mod rivalen Randers FC, og forude venter, hvis alt går godt, omsider en plads i top 6.

Læs også:AGF-profil garanterer: Jeg bliver klar til første kamp

Det er omvendt også et specielt stadie at være på, for på den ene side er AGF og alle de andre hold snublende nær den første turneringskamp, men på den anden ved de reelt ikke, hvor de står.

- Lige nu er man i et vakuum. Vi vil gerne have svar på en masse spørgsmål. Kommer vi i top 6, kommer vi langt i pokalen, falder vi sammen, bliver vi gode? Det er der, hvor alt begynder at ryste, nu skal vi finde ud af, hvad der vil ske, og så begynder jeg at sige alt muligt åndssvagt og skal svare på alt muligt, siger David Nielsen til Jyllands-Posten.

Læs også:Backman før finale: FCK er en bedre udgave af Randers FC

- Vi aner ikke en kæft om, hvad der kommer til at ske. Vi kan kun koncentrere os om, hvad vi skal mod FC København. Sådan arbejder vi.

Den kamp mod FCK er føromtalte finale i The Atlantic Cup. Det er AGF's generalprøve før forårsstarten om lidt over en uge, når Randers FC gæster Ceres Park.

Der har været tvivl om de skadede profiler Mustapha Bundu og Mustafa Amini, men Bundu garanterer, at han bliver klar til Randers-kampen. Amini skal formentlig spille sin første testkamp mod FCK og dermed prøve formen af.

Læs også:AGF-back: Jeg har haft det svært mentalt

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Læs også:Australier missede AGF-skifte: Timingen var der ikke