Video : Tipsbladet
Superliga

Alle Horsens-spillere klar til Esbjerg: Unik mulighed for at tage stort skridt

Bo Henriksen har udtaget sin trup til AC Horsens' opgør mod Esbjerg fB.

Med fem kampe tilbage og et forspring på 11 point til Hobro ser mulighederne for overlevelse fornuftige ud i AC Horsens.

Tirsdag aften kan østjyderne så tage endnu skridt i retningen mod endnu en sæson i Superligaen, når Esbjerg fB lægger vejen forbi Casa Arena, og her har manager Bo Henriksen haft frit valg på alle hylder, da han skulle udtage sin trup til kampen.

- Der er ingen tvivl om, at vi har respekt for Esbjerg og deres kvaliteter, men det er også et hold, vi skal kunne byde op til dans på CASA Arena Horsens, og det gør vi også i morgen, fortæller han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

Læs også:Her er de tre Superliga-kampe, der må have flere end 500 tilskuere

- Vi har en unik chance for at tage endnu et stort skridt mod at indfri vores målsætning om at overleve, og den vil vi gøre alt for at udnytte i morgen, så vi kan sætte os en ny målsætning for den resterende del af sæsonen. Vi er sultne og går på jagt efter alle tre point.

Han forventer, at spillerne kommer til at levere samme store arbejdsindsats, som man normalt ser, selv om AC Horsens har spillet mange kampe på få dage i de seneste uger.

- Vi er inde i en rigtig spændende og sjov periode, der koster mange ressourcer, men jeg er rigtig stolt af mine spillere, der går ind og leverer varen hver eneste gang. De arbejdede stenhårdt i Hobro og leverede en fremragende indsats, og jeg forventer det samme af dem igen i morgen.

Læs også:Djiby Fall blev guld værd for Randers FC: Så beskeden var hans første løn

AC Horsens-truppen mod Esbjerg fB: 

Matej Delač
Magnus Riisgaard Jensen
Malte Kiilerich
Michael Lumb
Ayo Simon Okosun
Peter Therkildsen
Bjarke Jacobsen
Hallur Hansson
Peter Nymann
Rune Frantsen
Jonas Gemmer
Erhan Mašović
Oliver Drost
Louka Prip
Jonas Thorsen
James Gomez
Michael Lansing
Jeppe Kjær
Alexander Ludwig
Nicolai Brock-Madsen

Læs også:Hobro-spiller tager skylden for mål: Det er pivhamrende elendigt

Læs også:Troels Bech vrager anfører Halsti til opgøret mod Horsens

Læs også:Superliga powerranking: FCM og FCN presser FCK og Brøndby i bund