Avis: Celta Vigo forhandler om Mathias Jensen-køb
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Avis: Celta Vigo forhandler om Mathias Jensen-køb

Ifølge lokalavisen Faro de Vigo skulle Celta Vigo arbejde på at købe Mathias Jensen fri af FC Nordsjælland. Midtbanespilleren skal erstatte Daniel Wass.

Noget tyder på, at Celta Vigo godt kan lide tidligere Superliga-spillere. Klubben har allerede Pione Sisto, Daniel Wass, Emre Mor og Stanislav Lobotka i truppen, mens Andrew Hjulsager er udlejet til Granada.

Nu kan næste Superliga-profil være på vej til den spanske klub. Lokalavisen Faro de Vigo skriver, at Celta ligger i konkrete forhandlinger om at købe Mathias Jensen fri af kontrakten med FC Nordsjælland.

Planen er ifølge avisen, at Jensen skal erstatte Daniel Wass, som synes på vej mod en større klub denne sommer. 

Det er ikke første gang, Mathias Jensen sættes i forbindelse med Celta Vigo. I begyndelsen af april skrev BT, at en spansk trio bestående af Sevilla, Villarreal og Celta Vigo holdt et vågent øje med midtbanedirigenten. I samme ombæring forlød det, at Ajax forberedte et konkret købstilbud.

Mathias Jensen blev i mandags udtaget til Danmarks 35 mand store VM-bruttotrup og er både anfører for FC Nordsjælland og U21-landsholdet. Han har to år tilbage af sin kontrakt.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.