Video : Tipsbladet
Superliga

Aviser: Panathinaikos skylder Carlos Zeca penge

FC København-spilleren Carlos Zeca har angiveligt fået en række konti i Grækenland spærret, fordi Panathinaikos ikke har betalt, hvad de skal.

Listen over spillere, der har penge til gode hos den græske storklub Panathinaikos, tæller efterhånden en del navne - blandt andre danske Rasmus Thelander - og der dukker stadig nye navne op.

Det seneste i rækken er Carlos Zeca, skriver græske medier.

Midtbanespilleren blev forud for denne sæson solgt til FC København, og BT skrev, at løverne ved den lejlighed betalte rundt regnet 11 millioner kroner. De penge varmede i kassen hos økonomisk trængte Panathinaikos, men altså ikke mere end, at klubben angiveligt skylder Carlos Zeca penge.

Blandt andre to10.gr skriver, at Carlos Zeca har fået en række konti i Grækenland spærret af landets skattemyndigheder, fordi han har gæld til det offentlige. Disse penge skulle dog retligt have være betalt af Panathinaikos, hvilket det tydeligt fremgik af Zecas kontrakt med den græske storklub. Carlos Zeca har angiveligt anmodet Panathinaikos om et beløb i omegnen af 1,1 million kroner.

Carlos Zeca tørnede ud for Panathiniakos i seks år, var anfører for klubben og har et stort hjerte for den græske storklub. Derfor har han ifølge græske medier også meddelt klubben, at han er villig til at give sin tidligere arbejdsgiver noget tid til at få bragt orden i sagerne. Sker det ikke, kan FC København-spilleren være nødsaget til at gå rettens vej.

Carlos Zeca har kontrakt med FC København frem til sommeren 2021. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.