Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Esbjerg fik rettet dårlig statistik

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem Vendsyssel FF og Esbjerg fB.

Vendsyssel FF – Esbjerg fB 1-1
0-1 Lasha Parunashvili ’55
1-1 Jon Thorsteinsson ’70

Kampens bedste:

Vendsyssel FF: Jon Thorsteinsson har genfundet spilleglæden i det nordjyske, og han leverede en ganske fin præstation i dag. Han fik sat målmanden på prøve, og han var god til at komme på bolden.

Esbjerg fB: Lasha Parunashvili troede på det, da han fortsatte sit løb og pludselig fik bolden i fødderne, så han kunne løbe ind og score et mål. Den optimisme og tro på tingene bliver belønnet her.

Kampens værste: Jeppe Højbjerg har stået en god sæson, men han så ekstremt usikker ud i dag. Der var flere gange, hvor han havde besynderlige udfald, der kunne have kostet dyrt. Han fik dog spillet sig op i løbet af opgøret.

Kampens detalje: I de sidste tre indbyrdes opgør har Vendsyssel FF trukket sig sejrrige ud, og samtidig har der været scoret masser af mål. Det kom der ikke i dag, men Esbjerg fB fik sat en stopper for den negative statistik.