Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Kudus viste sit enorme potentiale

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem FC Nordsjælland og Randers FC.

FC Nordsjælland – Randers FC 3-0 (0-0)
1-0 Mohammed Kudus (57.)
2-0 Mikkel Damsgaard (64.)
3-0 Isaac Atanga (70.)

Kampens bedste:

FC Nordsjælland: Mohammed Kudus spillede med et fantastisk overskud i dag. Han viste sin fysiske styrke, som voldte det ellers fysisk stærke Randers-forsvar store problemer. Derudover viste han også tekniske lækkerier og satte flere chancer op. Og så scorede han selvfølgelig.

Randers FC: Simon Piesinger fik over hele kampen lukket godt af i defensiven. Han havde nogle fine brydninger, og så han havde også et rigtig godt tilbageløb, hvor han trak fra de hurtige FCN-angribere og clearede bolden.

Kampens værste: Randers FC havde ikke meget offensivt spil i løbet af opgøret, og Marvin Egho var nærmest usynlig igennem de 90 minutter. Egho fik slet ikke budt sig ordentligt til, men var heller ikke hjulpet af holdkammeraterne, der havde svært ved at få bolden frem.

Kampens detalje: Mohammed Kudus var i hopla i dag, og det udnyttede han også til at drive gæk med Randers-forsvaret. Blandt andet lobbede han bolden over en modstander, inden han sendte bolden videre.