Bedst og værst: Ochs kontrastfyldte debut
Foto: Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Ochs kontrastfyldte debut

AaB tog en sejr på 1-0 over FCN i et opgør, hvor de længe var helt ude af kampen. Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret.

AaB - FC Nordsjælland 1-0 (0-0)
1-0 Philipp Ochs 90+1

Kampens bedste:

AaB: 
Det blev til noget af en debut for Philipp Ochs, der sørgede for sejrsmålet, ligesom han også fik et rødt kort til allersidst i opgøret. Målet i sig selv var noget af det eneste, som AaB havde i opgøret, som FCN ellers havde meget kontrol over. Men indskiftningen satte gang i noget for nordjyderne. Her er der tale om en lejesvend, som AaB-fansene sagtens kan blive rigtig glade for.

FC Nordsjælland:
Det var en fornøjelse at følge de unge spillere Mikkel Damsgaard og Nicklas Strunck på midtbanen for FC Nordsjælland, som særligt i første halvleg havde totalt styr på modstandernes midtbane, mens det var umuligt at få bolden fra de to. Dog blev det ikke til nok, når det kom til det chanceskabende, og det kom til at koste. Men der er krummer i de knægte.

Kampens værste:
Det blev aldrig rigtig Kasper Kusks kamp, som havde svært ved at komme ind i kampen. Særligt da FCN havde deres stærkeste perioder faldt offensivspilleren meget udenfor.

Kampens detalje:
Alene at blive matchvinder og få rødt kort bagefter er ikke noget, man ser hver eneste dag. Ochs satme for en kamp af tyskeren, der blev skiftet ind i begyndelsen af anden halvleg. Dog skal det også med, at det var Superligaens yngste startopstilling, som FC Nordsjælland kom med til kampen.