Video : Tipsbladet
Superliga

Durmisi rygtes til Liverpool - klubskifte er uaktuelt

Spansk medie sætter Liverpool i forbindelse med den danske landsholdsspiller Riza Durmisi. Ifølge tipsbladet.dk's oplysninger er et klubskifte dog ikke undervejs.

Den danske landsholdsspiller Riza Durmisi har spillet en stærk sæson i den spanske La Liga siden skiftet fra Brøndby til Sevilla-klubben Betis. Det har allerede fået andre klubber til at få øjnene op for venstrebacken. 

Det spanske medie vipdiario.es, der har base i Sevilla, skriver nu, at den Premier League-klubben Liverpool viser interesse for Durmisi, men disse oplysninger skal tages med et gran salt, vurderer tipsbladet.dk.

Ifølge tipsbladet.dk's oplysninger er der således ikke noget i gang om Riza Durmisi, der med al sandsynlighed fortsætter karrieren i Betis, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2021. 

Riza Durmisi har været fast mand for Betis i det meste af denne sæson, hvor kun en knæskade har holdt ham ude i en håndfuld kampe. Alt tyder på, at den danske landsholdsspiller også er at finde i den spanske klub i det næste stykke tid.