Selv om første kamp efter lange pauser altid er forbundet med usikkerhed, forventer Alexander Scholz en sejr, når FC Midtjylland genåbner Superligaen mandag aften mod AC Horsens.
Alexander Scholz synes, det føles, som om Superligaen tager hul på en ny halvsæson. Pausen har været lang, og forude venter 12 kampe, der blandt andet skal afgøre, om FC Midtjylland genvinder mesterskabet.
Han har lidt glemt de fire kampe, holdet nåede at spille i februar og marts. Forårssæsonen begynder nu, selv om det teknisk set slet ikke er forår længere, efter vi trådte ind i juni måned.
Første modstander er AC Horsens, og det opgør skal FCM vinde, mener midtstopperen.
- Jeg forventer først og fremmest, at vi får tre point. Det er det vigtigste. Så forventer jeg, at vi moser på. Jeg tror, at fysisk skal vi virkelig sætte et højt tempo. Vi skal sætte alt i gang så hurtigt, som vi kan, og virkelig presse det op. Vi har det lidt, når vi møder den type modstander, at vi kan lægge det tryk på dem. Det har vi formået i de foregående sæsoner, og det skal vi gøre igen, siger Alexander Scholz til tipsbladet.dk.
Læs også:Har kun spillet tre kampe: Marc Dal Hende melder sig helt klar
- Følelsen minder om den, vi havde før den første kamp i foråret mod Lyngby. Der er altid et element eller to af usikkerhed personligt og i holdet, og det skal vi komme over. Det kommer man nemmest over ved bare at køre på, som Midtjylland er kendt for.
Usikkerheden kommer fra den lange pause. FC Midtjylland har ikke spillet en gældende kamp siden 8. marts, og dermed har opholdet i kampe varet længere end vinterpausen. Derudover har holdet ikke spillet en håndfuld testkampe, som det typisk gør op til forårsstarten, men det gør ikke Scholz så meget.
- Om det er om sommeren eller om vinteren: Første kamp er anderledes. Så det handler ikke om perioden, vi har været igennem eller hvor mange testkampe. Det er simpelthen usikkerhed omkring den første kamp, siger han.
- Man kan også kalde det noget andet end usikkerhed. Det er ikke, fordi jeg sidder og er usikker. Men der er altid en anden spænding om en første kamp.
Læs også:FCM-stjerne rygtes til storklubber: Er glad for de spørger til mig
Uvished måske?
- Også det, ja. Man ved ikke helt, hvor man står 100 procent. Nu har vi selvfølgelig spillet lidt, og med 90 procents sikkerhed kan jeg godt fortælle, hvordan jeg kommer til at spille, og hvordan min krop kommer til at være. Men der er alligevel den der ekstra nerve omkring det.
Er det godt?
- Ja, det er sjovt. Så mærker man noget lidt anderledes, end man mærker ved de andre kampe. Det er jo dejligt. Det er det, der gør, at tingene er adskilt fra hinanden, træningskampe og turneringskampe. Jeg glæder mig da til at stå på banen inden, selv om der ikke er tilskuere, men til at mærke, at vi spiller om noget.
Det, FC Midtjylland spiller om, er slet og ret mesterskabet. Holdet har 12 point ned til FC København med 12 runder tilbage af Superliga-sæsonen.
Læs også:FCM-rekordindkøb erkender: Skulle have scoret mere i efteråret
Læs også:FCM-profil vil være mester og i Champions League: Jeg er træt af at rykke ned
-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md - brug koden Tip2020 ved betaling
Seneste rygter
Juventus-favorit på vej til Simon Kjærs Milan
Barca er interesseret i Premier League-spillere
Storklubber jagter ombejlet forsvar-talent
Chelsea og Tottenham i kamp om stopper
Barcelona overvejer Manchester City-stjerne
Fokus
Transferplanen: Kriseramte Lyngby jagter offensiv forstærkning
Skal der købes spillere, og skal der sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod vinduets lukning de 12 Superliga-klubbers transferplaner. Her sættes fokus på Lyngby BK.
Blokering af vores annoncer.
Vi kan se din browser forhindre visning af vores annoncer. Det betyder med stor sandsynlighed at du har en adblocker installeret.
Vi er nød til at vise dig annoncer for at kunne levere gratis indhold til dig.
Derfor beder vi dig tillade/whiteliste vores domæne i adblockeren.
Får du denne besked selvom du ikke benytter en adblocker, så kontakt os her.
På forhånd tak Tipsbladet.dk