Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjylland-spiller frasorteret til Golden Boy-pris

FC Midtjyllands Evander Ferreira er ikke længere med i kapløbet om at vinde Golden Boy 2018.

Årets Golden Boy 2018 spiller ikke i FC Midtjylland.

Mestrenes nyerhvervelse Evander Ferreira var først blandt de 100 nominerede til prisen, og brasilianeren klarede cuttet helt ned til de sidste 40. Torsdag har det italienske medie Tuttosport - som står for kåringen - barberet feltet yderligere ned, så der kun er 20 tilbage, og det markerede et farvel til FC Midtjylland-spilleren.

Blandt de tilbageværende 20 er navne som Trent Alexander-Arnold, Matthijs De Ligt, Justin Kluivert og naturligvis forhåndsfavoritten Kylian Mbappé, der også vandt prisen sidste år. 

Årets Golden Boy er en pris, der hvert år uddeles til den bedste spiller under 21 år. Prisen skal gå til en spiller, der spiller i den bedste række i en europæisk liga. Hæderen blev uddelt første gang i 2003, og her gik den til den nuværende Esbjerg-spiller Rafael van der Vaart.