Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-manager: En god kamp mellem to gode hold

Ståle Solbakken pointerer, at FC København og Brøndby IF spillede en god kamp, hvor marginaler afgjorde sejren.

Længe lignede det, at FC København efter tre nederlag mod Brøndby IF kunne tage en sejr, da de var foran 1-0 og fik tildelt straffespark, men det viste sig i stedet at være starten på nedturen.

Robert Skov brændte nemlig fra pletten, og i stedet kunne Ståle Solbakken se sit hold gå fra banen med et nederlag på 2-1 i en kamp, hvor det var små ting, der afgjorde det.

- Det her var en god kamp mellem to gode hold, og hvor det desværre ender med at blive afgjort til deres fordel til sidst. Vi blev straffet for alt i dag, men det er også sådan, at gode spillere afgør store kampe.

- Det her var en kamp mellem et hold i medgang og et hold i modgang. Vi har i vores seneste to kampe mod henholdsvis FC Midtjylland og Brøndby IF være bedst i perioder af kampene, og har kunnet lukke dem, men på trods af det ender vi med nul point i de to kampe, siger Ståle Solbakken til fck.dk.

I sidste uge var FC København foran 2-0 mod FC Midtjylland, men endte med at tabe 2-3.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.