Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-træner begejstret for offensiven i Fredercia-sejr

Kenneth Andersen er rigtig godt tilfreds med FC Midtjyllands præstation i 4-1-sejren over Fredericia, hvor specielt offensiven får store roser.

FC Midtjylland fik lørdag 90 minutter i benene i forberedelserne til Superligaen, da FC Fredericia blev besejret 4-1. 

Ulvenes cheftræner, Kenneth Andersen, er glad for den indsats, han så sit hold levere. Især spillet fremad banen begejstrede FCM-træneren, fortæller han til klubbens hjemmeside. 

- Jeg er meget, meget tilfreds med det, vi har set. Ud over de fire mål skaber vi rigtig mange chancer, så offensivt så det rigtig godt ud. Og så er jeg meget tilfreds med det defensive pres i første halvleg. I anden halvleg får vi ikke sat det helt så godt, hvilket nok hænger sammen med de mange udskiftninger. Overordnet set er jeg dog meget tilfreds, siger Kenneth Andersen. 

FC Midtjylland gav masser af spilletid til flere unge spillere, og Kenneth Andersen var også fornøjet med at se, hvor godt de unge spillere fra U19-holdet indgik i relationerne med de normale førsteholdsspillere. 

- Jeg er glad for at se, hvordan kombinationen af nogle Superliga-spillere og nogle akademi-spillere i begge halvlege fik det til at spille sammen. 

FC Midtjyllands fire mål blev sat ind af Jibril Abubakar, Erik Sviatchenko og to gange Gustav Wikheim.