• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

FCN-profil kan smutte gratis: Det skal da ærgre én

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Abdul Mumin har kontraktudløb i FC Nordsjælland efter denne sæson, og det trækker op til, at forsvarsspilleren smutter på en fri transfer.

Af Ole Hoffskov

FC Nordsjælland indgik i sidste uge en korttidsforlængelse med Abdul Mumin, så han gør sæsonen færdig i Danmark, men det kan meget vel blive det sidste, vi ser til den 21-årige forsvarsspiller i dansk fodbold.

Abdul Mumin har været sat i forbindelse med flere andre klubber, og umiddelbart er der ikke meget, der tyder på, at FC Nordsjælland indgår en længere aftale med ghaneseren.

Sportschef Jan Laursen er dog ikke klar til helt at afskrive ham.

Læs også:Lige målmandskamp i FCN ser ulige ud: Her er trænerens forklaring

- Jeg kan ikke sige så meget andet end, at vi er glade og stolte over den udvikling, han har gennemgået, og så må vi se, hvad det ender med. Vi taler stadig sammen, siger han til tipsbladet.dk.

FC Nordsjælland har i mange år været ekstremt dygtige til at afsætte unge talenter for mange millioner på transfermarkedet, men i tilfældet med Abdul Mumin ser det altså ud til, at der for en sjælden gangs skyld er en spiller, der smutter på en fri transfer.

- Det skal da ærgre én, men det er meget få gange, det er sket for os. Der sker af og til nogle ting, som man ikke kan forudse. For et år siden var Mumin i en anden situation, og han stod måske ikke til at få så meget spilletid, men jeg glæder mig sindssygt meget over hans udvikling, lyder det fra Jan Laursen.

Læs også:Stort interview med FCN-sportschef: Jeg er fandeme så stolt

Interessen er angiveligt stor for den unge forsvarsspiller, der er blevet kædet sammen med klubber som Zulte Waregem, Brighton og FC Nantes. Han var i 2018 udlejet til HB Køge og vendte efterfølgende tilbage til Farum i en stærkere udgave. 

Abdul Mumin har været på banen i 21 af 25 Superliga-kampe i denne sæson. 

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 25. spillerunde

Læs også:Kudus motiveret af interesse: Han render ikke rundt med et til salg-skilt

Læs også:FCN-profil skifter klub, men ved ikke hvornår: Det er lidt irriterende