Superliga

Femi frier til Brøndby

Brøndby jagter en ny midtbanespiller, og Oluwafemi Ajilore står højt på klubbens ønskeseddel. "Femi" selv er klar på skiftet.

Nigerianeren Oluwafemi Ajilore kan være på vej til et opsigtsvækkende skifte tilbage til den danske Superliga, som han forlod i 2008, da FC Midtjylland solgte ham til hollandske Groningen.

"Femi", som han bare kaldes, bliver på daglig basis kædet sammen med Brøndby, der da også jagter en central midtbanespiller som supplement til Mike Jensen og Mikael Nilsson. "Femi" selv er da også varm på at komme "hjem" til Danmark, hvor han huserede fra 2004 og frem til skiftet til Holland.

- Brøndby er en stor klub i Danmark, og det ville rart at komme tilbage dertil og tilslutte mig en topklub, hvis tilbuddet er det rette. Jeg talte med min agent om det mulige skifte, og han sagde til mig, at Groningen fortsat er tilbageholdende i forhold til skiftet, siger "Femi" og fortsætter med at smigre Brøndby:

- De spiller i Europa League, og det ville være drøm for mig at spille i en europæisk turnering, siger den 26-årige nigerianer til

Complete Sports Nigeria.

Det har tidligere været på tale, at Michael Krohn-Dehli skulle indgå som led i en byttehandel mellem Brøndby og Groningen. Den hollandske klubs direktør Hans Nijland har dog tidligere slået fast overfor tipsbladet.dk, at han ikke den danske landsholdsspiller interessant.