Video : Tipsbladet
Superliga

Fit AaB-mandskab klar til skæbnekamp i Brøndby

Jacob Friis kan glæde sig over, at hans trup er i god forfatning forud for det vigtige opgør mod Brøndby søndag.

Det er to pressede danske storklubber, som søndag står overfor hinanden i den næstsidste spillerunde inden opdelingen af Superligaen. Både Brøndby og gæsterne fra AaB skal bruge en sejr for at holde ved pladsen i top-6.

Mandskabet fra Aalborg kommer fra et meget skuffende uafgjort resultat, da de ikke formåede at slå Hobro på hjemmebane på trods af kæmpe overtag i både spil og chancer i den seneste spillerunde.

Lige nu ligger Brøndby på femtepladsen med 34 point, mens AaB er lige udenfor top-6 med to point færre end søndagens modstander. Det betyder, at begge mandskaber potentielt kan leve med uafgjort, mens gæsterne under ingen omstændigheder kan tåle at tabe.

AaB-træner Jacob Friis kan glæde sig over, at hans trup er uden de store mangler, hvor det kun er unge Marco Ramkilde, der fortsat er skadet.

Truppen til opgøret mod Brøndby:
1 Jacob Rinne
2 Patrick Kristensen
3 Jakob Ahlmann
4 Jakob Blåbjerg
5 Jores Okore
6 Kristoffer Pallesen
7 Oliver Abildgaard
8 Rasmus Würtz
9 Tom van Weert
10 Lucas Andersen
11 Philipp Ochs
16 Magnus Christensen
17 Kasper Kusk
18 Rasmus Thellufsen
21 Kasper Risgård
22 Michael Lansing
25 Frederik Børsting
30 Wessam Abou Ali
32 Kasper Pedersen

Først fløjt på Brøndby Stadion er søndag klokken 18:00.