Video : Tipsbladet
Superliga

Helsingør om kampprogrammet i slutspillet: Det er måske lidt la-la

Kampprogrammet for slutspillet er offentliggjort, og i Helsingør er de lidt ærgerlige over at både starte og slutte på udebane.

Der er lige en landskampspause, der skal overståes, men når den så er forbi, begynder dramaet i Superligaen igen.

Seks hold er sikre på ikke at rykke ud af Superligaen og spiller i mesterskabsspillet om guld, sølv, bronze og europæiske pladser, men de otte andre hold er ikke garanteret noget som helst.

Specielt i gruppespillets pulje 1 er der smæk for skillingen. Hobro ligger med 32 point, AGF har 29, Silkeborg har 28, og så kommer FC Helsingør med 20 point. To af de fire hold skal i playoff om nedrykning.

FC Helsingør er storfavorit til at blive et af de to hold, det er der ingen tvivl om, men der er stadig 18 point at spille om, og klubben har tidligere slået Silkeborg, ligesom det i sidste weekend blev til en sejr over FC Nordsjælland på egen bane.

Kampprogrammet for slutspillet kom frem i går, og der er kun en enkelt ting, de ærgrer sig lidt over i FC Helsingør.

- Det er som det er. Vi har siden søndag vidst, hvem vi skulle møde, og nu er programmet kommet. Vi begynder og slutter på udebane, og det er måske lidt la-la, men vi har også to spændende hjemmekampe i midten, hvor vi blandt andet har en aftenkamp mod AGF en tirsdag, hvor solen forhåbentlig tilsmiler vores publikum. Vi glæder os, siger FC Helsingørs direktør, Janus Kyhl, til Helsingør Dagblad.

FC Helsingørs kampprogram for gruppespillet ser således ud:

Lørdag den 31. marts klokken 19.00: Silkeborg - FC Helsingør
Søndag den 8. april klokken 12.00: FC Helsingør - Hobro
Fredag den 13. april klokken 19.00: AGF - FC Helsingør
Tirsdag den 17. april klokken 19.00: FC Helsingør - AGF
Søndag den 22. april klokken 12.00: FC Helsingør - Silkeborg
Mandag den 30. april klokken 19.00: Hobro - FC Helsingør


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.