Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-profil: Har været dejligt at tænke på andre ting

Rasmus Minor har brugt landsholdspausen til at koble af fra fodboldens verden.

I to uger har Superligaen været på pause som følge af en landsholdspause, og den har været tiltrængt for Rasmus Minor.

Hobro IK har nemlig fået en knap så god start på sæsonen og ligger sidst i tabellen, så at kunne tænke på andre ting og få arbejdet på automatismerne har Minor brugt pausen på.

- Det har været utroligt dejligt lige at få tankerne på nogle andre ting, og så synes jeg, vi har fået trænet godt igennem her i den sidste uge.  Der er blevet bygget lidt på fysisk, og der er blevet arbejdet lidt i organisationen. Så har vi fået snakket nogle ting igennem omkring dødbolde for eksempel. Så der er blevet arbejdet med lidt forskellige ting, siger Rasmus Minor til klubbens hjemmeside.

Minor har desuden brugt landsholdspausen på at ramme et skarpt hjørne, da han fyldte 30 år.

- Det kan da godt være som midterforsvarer, at det er der omkring de 30. Jeg synes, jeg har haft mange gode år, men det kan da godt være, det er nu, det peaker for mig. Det kunne da være fedt, sammen med holdet, at få nogle point, siger Minor.

Hobro IK møder i weekenden Vendsyssel FF.