Holse var på pletten i Esbjerg-debut
Foto: Getty Images
Superliga

Holse var på pletten i Esbjerg-debut

FCK-lejesvenden startede og lynede for Esbjerg, da de vandt den sidste træningskamp inden forårssæsonen med 3-1.

Lørdag eftermiddag satte Esbjerg fB det bedst mulige punktum for deres træningslejr ved at slå serbiske Rad Beograd med 3-1. Blandt målscorerne var den debuterede lejesvend Carlo Holse.

Netop Holse åbnede ballet efter et kvarters spil, Kauko fordoblede inden pausen, og selvom serberne fik reduceret, så var esbjerggenserne i kontrol, og til sidst gjorde Lasha Parunashvili det også til slutresultatet 3-1.

Træningskampen var foruden at være den sidste på træningslejren også den sidste test, inden der tages hul på forårssæsonen i næste weekend.

Her skal Esbjerg en tur til Århus, hvor de fredag aften gæster Ceres Park. Kampen mellem AGF og Esbjerg fB bliver sat i gang klokken 18:00 fredag.