Video : Tipsbladet
Superliga

Horsens topscorer lover flere mål: Jeg er ikke tilfreds

Hallur Hansson scorede syv gange i den forgangne sæson, men midtbanespilleren lover, at der kommer endnu flere i den kommende.

Angriberen Kasper Junker blev AC Horsens dyreste køb nogensinde, da ”Den gule fare” hentede den tidligere Randers-spiller i AGF på transfervinduets sidste dag i sommeren 2018.

Det er dog en anden, som scorede målene i seneste sæson i Horsens. Fra sin plads på den offensive midtbane scorede den færøske landsholdsspiller Hallur Hansson syv mål og samtidig titlen som AC Horsens topscorer.

Nu venter en ny sæson lige om hjørnet, og i Hanssons tilfælde vil mere have mere.

- Jeg lavede syv mål, men jeg er ikke tilfreds. Jeg kommer til at lave endnu flere i den kommende sæson, fastslår Hallur Hansson over for Horsens Folkeblad.

Hansson fortæller desuden, at han stortrives i byen, og det er en af grundene til, han forlængede sin kontrakt med 2,5 år.